Klinikken er lokaliseret i ”Huset for Sundhed og Balance”, som er et klinikfællesskab bestående af andre læger og terapeuter, hvor vi deler venteværelse med øvrige behandlere. Du lukker dig selv ind ad døren på Vordingborggade 18 ved at trykke på den sølvgrå “knap” til højre for døren. Du kan både tage elevator og trappe til tredje sal. Når du kommer op på 3. sal, skal du gå ind i venteværelset til højre. Jeg henter dig i venteværelset til vores aftalte tid.
Vi har ikke nogen reception så der er ikke nogen man kan
henvende sig til. Derfor henstilles til, at ingen giver fremmøde i klinikken
uden aftale.
Hvordan kommer man til klinikken?
Man kan tage S-tog til Nordhavn Station og gå derfra til klinikken, hvilket tager ca. 15 minutter.
Man kan tage Metroen til Poul Henningsens Plads og gå derfra til klinikken, hvilket tager ca. 5 minutter.
Busstoppesteder for linjerne: 1A, 14 og 23 ligger ca. 300 meter fra klinikken.
Det er også muligt at køre i bil til klinikken. Det er normalt let at finde en parkeringsplads i dagtimerne tæt på klinikken. I denne parkeringszone af København koster det 11 kr./time mellem kl. 08-23 på hverdage.